Frankix - om musik og edb

Mail til Frankix

Forsiden  ●  Ord om musik  ●  Musiklinks  ●  FolkPhotos  ●  "Tønder"

 

Billeder fra Cameroon

Opdateret 26. sept. 2004

 
 

Og her har vi det allerførste team fra Cameroun der er blevet certificerede vejledere inden for det pædagogiske it-kørekort. Syv ud af ti kom igennem nåleøjet - flot - flot!, og står her med deres dipomer. Jeg står til venstre og Jeppe Rude fra IT i udviklingslandene står th. Mændene på stigen er ved at sætte "skiltet" op uden for undervisningslokalet -det ankom 2 minutter efter lukketid. Den indviede vil bemærke at skiltet ikke er helt perfekt -de har glemt at bruge waterpas og lineal under fremstillingen.

 
 

Et lille blik ud over lokalet. Det var i orden med det hele da jeg ankom -- for første gang ser det ud til at nogen har styr på tingene i god tid (= et døgn) før kursusstart.

 
   
 

Søndag var jeg på udflugt til det engelsktalende vest Cameroun. I ser Jeppe Rude, projektleder i ITUL, Elvis Sache og mig.

Elvis er bror til Clementine der besøgte UNI-C for to uger siden. De har en anden bror der hedder Polydor (efter Elvis' pladeselskab), en der hedder Duplex fordi han ligner Elvis, og en hedder Armstrong efter den første mand på månen!
 

 
   
  Og her ser vi så det hus Elvis boede i som barn, sammen med endnu to brødre opkaldt efter amerikanske præsidenter: Kennedy og Wilson!. P.t. havde de ikke vand inde, men maden er helt OK i deres udekøkken.
 
 
   
  Og her et lille kig ud over landsbyen der har meget finere veje end i Doualla hvor jeg bor. Der er der rigtig asfalt med en del (jordfalds)huller.
 
 
   
  Cameroun er et meget rigt land. De har Olie, the (som på billedet), bananer og meget andet. Desværre er det en meget lille del af befolkningen der sidder på penge og magt, så hovedparten er meget fattige. Vi blev stoppet af politiet på udflugten. Deres eneste motiv var at få bestikkelsespenge. Gennemkorrupte!
 
 
   
  I Cameroun er man bange for vandet. Normalt bruger man ikke strandene til badning, men alligevel lykkedes det vore gæster at vise os en. Her var der enkelte hvide oliearbejdere der holdt til -- og ellers ikke mange. Hvordan de har fået fat i en livredder vides ikke -- de plejer ikke at kunne svømme hernede.  
   
  Og her har vi nogle af mine kursister. Jeg har ALDRIG oplevet noget lignende! De møder ca. en time før vi starter, og de sidste går fire timer efter. Her, to timer efter lukketid, sidder der stadig fem ud af ti og arbejder. I forgrunden ser i Jeanne, ældre overlærer med meget gåpåmod og lige efter Guy (han ligner Wilson Kipketer på en prik).  
   
  Og her har vi den anden del med den anden kvindelige deltager, Josianne, i forgrunden og lige efter Thomas, dem mest glade og hjertelige lærer man kan finde.  
     
 

Hit Counter