| |
Hvor skal vi nu hen?
Dette er et ofte stillet spørgsmål, og med rette. Denne gang handler
artiklen mest om internetsteder hvor du kan finde resurser der direkte
kan bruges i din egen undervisning, såsom billeder, lyd og diverse
vejledninger til instrumentbygning. Er du ikke til at huske lange
adresser, kan du klikke direkte i artikler fra frankix.dk. Her ligger
også en lang række af de tidligere artikler fra dette blad.
Skal
du til Japan, eller vil du blot øve dig i at synge inden det rigtige
orkester dukker op, kan du prøve dette sted. Som så mange andre steder
med musik, er dette her reklamefinansieret, så det må du tage med.
Men: på Eatsleep music er der faktisk kvalitets-karaookemusik (med tilhørende
tekster) for den der ikke er forfængelig er der meget god musik, en del
indspillet så det lyder af rigtige musikere, at øve sig på. Og heller
ikke at forglemme den virkning det kan have på en fest; musikken og
teksterne er lige for hånden.
Lyrics World er et Braziliansk sted med mængder af tekster.
Organiseringen er ret nem. Man har simpelthen taget de engelske top 40
hits fra 1930 og listet dem år for år. Listen er forbavsende komplet
(der har været en del instrumentalhits gennem tiderne). Det ser ikke ud
til at der er nogle begrænsninger på teksterne, som der er på
songfile.com. Jeg har prøvet sidens søgefunktion (der er meget andet
musik end top 40), men den virkede noget tung i den nuværende udgave,
men mon det ikke retter sig?
Navnet siger næsten sig selv. Et engelsk sted med
en mængde korte biografier og lydeksempler fra rockmusikkens barndom
1955 – 64. Som så mange andre ”hjemmelavede” sider er de ikke
specielt nemme at overskue, men indholdet er skrevet på letforståeligt
engelsk, som sagtens kan bruges og forstås i grundskolen.
Denne
adresse kan ikke være helt ukendt for de fleste, men hvis der er noget
du ikke kan finde på Scour (se sidste nummer), kan du prøve med
altavista og en af de nyere funktioner. Gør således: Gå på altavista
ind under ”Multimedia Search” og fx under ”Images” hvis det er
det du har brug for. Sæt her hak i felterne og du vil have fotos eller
grafik etc. og start din søgning. Giver din søgning resultat vil du få
en stribe thumbnails frem med oplysning om størrelse og format, hvorfra
du kan klikke dig videre til den side billederne befinder sig på. Så
er det bare et gå ind på siden og højreklikke, og gemme billedet på
sin egen maskine. Jeg skulle bruge et billede af den oversøiske gruppe
”Barenaked Ladies” og fandt lynhurtigt en stribe gode billeder af de
5 herrer. Er du yderligere interesseret i specialiserede mediesøgninger,
vedligeholder Silkeborg Bibliotek en side med nærmere beskrivelser af
de enkelte søgemaskiner på www.silkeborg.bib.dk/netbib/afdbib/voksenudlaen/robert/
Som
faget musik i grundskolen har sin ”fagets hjemmeside” er der en
tilsvarende for gymnasiet. Denne vil jeg gerne slå et slav for, da
siderne, selv om de ikke er smarte, er ved at få fyldt et godt indhold
på. Ud over foreningens beskrivelser, har man delt redaktøransvaret op
på forskellige personer. Fx er der meget at hente under ”Teori og
analyse” og en del under arrangement, med 1-2-3 beskrivelser af
hvordan man kan gøre.
Denne adresse dækker over et engelsk projekt
omkring instrumentbygning. Ved du fx hvordan man bygger sin egen ”Dan
Bau” eller en ”Hoseaphone”. Er du til sjov og ballade og
anderledes musik, og syns at Ole Nordstrøm laver gode bøger, er
dette måske stedet for dig. Finn Holst vedligeholder nogle sider om
samme emner (på dansk) på www.sloejd-kbh.dk/default.htm
-kig under idéer- der ser ud til at kunne blive spændende. P.t. er der
vejledninger i bongotrommebygning, og i en syvstrenget lyre.
Mange
Cubasebrugere har brug for hjælp, da programmet kan (for) meget. Der er
adskillige steder på nettet hvor der kan hentes hjælp. I dette tilfælde
er det et privat foretagende der har sat et omfattende hjælpeforum på
engelsk op. Det gode i dette tilfælde er at stedet er overskueligt, og
at man ikke er bange for at komme med gode råd og meninger, hvor dette
er krævet Skal du fx have nyt lydkort kan du læse hvilke der anbefales
fra redaktørens side. En del vil også kunne få god nytte af
forklaringer på opsætning og fejlfinding.
PC Sound Card Technical Benchmarks – intet mindre. Siderne
indeholder en stor mængde tests (tekniske) af mange af de lydkort der
også findes I computere I Danmark. Der er mulighed for at se målekurverne
på de enkelte kort, og at se de samlede vurderinger. Du kan så selv se
om du er blevet snydt af din computerbix eller om du har gjort en
virkelig god handel. Selv var jeg ”heldig”, men jeg har også haft
mulighed for at bruge ”ørelapperne” med mine kort sluttet til ægte
stereoanlæg. |
|