Frankix - om musik og edb

Mail til Frankix

Forsiden  ●  Ord om musik  ●  Musiklinks  ●  FolkPhotos  ●  "Tønder"

 

Der går min klasselærer

-- sammen med Dansk Sangs Webwalker (Dansk Sang 3 2003)

TV-2

http://www.tv-2.dk/

Så er det tid til Danmarks orkester igen! De stiller en lang række noder frit til rådighed på deres udmærkede hjemmeside, så de kan være til gavn for det danske folk. Jeg har hentet nogle af dem og kvaliteten er udmærket til almindeligt brug. Kvaliteten af musikken burde være velkendt for de fleste. Husk at noderne er til for at blive brugt.

System F3

http://www.systemf3.com/

Jesper Skaaning, dansk musiker med rødder i verdensmusikken, mener at man skal dele sin musik for at få den udbredt til andre. Derfor driver han dette websted med info om sine forskellige projekter og med mulighed for at hente musikken ned til videre brug. Eller som han udtaler til tidsskriftet Djembe ”Via nettet kan vi få musikken ud til lige netop de folk, vi godt vil i kontakt med. Vores plader kan for eksempel ikke købes i New York, men nu kan vi fortælle folk derfra meget direkte, hvor de kan hente musikken.”

CopyControl

http://www.capitolrecords.dk/forum/

På de danske del af Capitol Records ligger der en meget diskussionstråd omkring det nyere tiltag pladeselskaberne har indført for at kopisikre musikken. Desværre sker der ofte det at de også forhindrer deres kunder i (lovligt) at afspille musik-cd’er på deres computer eller fx overspille dem til minidisc eller mp3 afspillere. Cd’er med kopibeskyttelse må ikke mærkes med standard CD logo etc. Dette sker dog på trods af dette, og mange forbrugere føler sig med rette taget ved næsen. Hvis man kommer ud for denne uskik er der dog mulighed for at gå ned til sin pladebix og få pengene retur.

sINFOnia

http://www.sinfonia.dk/sinfonia_idx.htm

Dansk netbaseret opslagsværk om klassisk musik. Bånd og Pladecenteret driver denne lille tjeneste. Den er ikke særlig smart sat op, der er heller ikke gode søgemuligheder. Men den er der og biografier og tidslinier er helt i orden. Så hvis du har brug for et begrænset dansksproget musikleksikon, er det her.

Musik på Emu

http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/index.html

På elektronisk mødested for undervisning er der på det seneste sket meget med fagsiderne. For lærere i grundskolerne er siderne om faget musik kommet op at køre med redaktør Finn Holst ved roret. Stedet indeholder dels links fra Infoguiden, inspirationsmateriale til undervisningsforløb, samt en række artikler af mere almen interesse for musiklærere.

Det bliver spændende at se om siderne kan udvikle sig til en fælles platform som alle musiklærere kan samles om. Lige nu er Finn Holst god til at lægge artikler op lavet af Finn Holst, men måske han meget snart kigger lidt længere ud i den store verden hvor der er meget anden inspiration at hente?

Ufestlig fest

http://www.tekstoglyd.dk/

En ny tjeneste på internettet. Få din festsang indspillet på Cd for 350 kr. så du ikke selv behøver at synge for til lille Alfreds konfirmation. Skålsang til sidst koster 50 kr ekstra! Da der er smagsprøver på webstedet kan du selv gå ind og høre hvad det er du får for dine surt opsparede penge. Selv mener jeg at musikken er nogenlunde lige så sexet som Ulla Therkildsen i Bruxelles, så der er ingen fare der. Det rigtigt farlige er den rytmeboks/spilselvmaskine der sovser det hele ind. Men selvfølgelig kan man også tage det fra den mere humoristiske side. ”Tingelingelater” i discoversion kunne jeg sagtens bruge som gadegave!

 

  

 
 

Hit Counter