Fra cd til MP3 og tilbage igen
De fleste har i dag en brænder, en internetadgang
og selvfølgelig en pc. Når du skal udveksle musikfiler med andre der
ikke bor lige om det nærmeste gadehjørne, kan du selvfølgelig benytte
dig af fodpostmetoden, og sende din cd i en konvolut. Mange har i dag
gode internetforbindelser, og vil i stedet sende filerne som fx
mp3’er. Mp3 er ikke i sig selv et ulovligt format (bare for en god
ordens skyld), så hvis du ellers er sikker på at du ikke overtræder
andres rettigheder, kan du sagtens bruge dette format og gå i gang.
Denne artikel viser hvordan man kan konvertere fra det ene medie til det
andet.
Fra
cd til MP3
Der findes et hav af programmer der kan ”grabbe” den lyd der ligger
på en audio-cd til computerens harddisk. Jeg har fundet et lille
effektivt, gratis, program der hedder EAC (Exact Audio Copy). Det er
lavet af en ung tysk studerende og koster kun et frimærke og et
postkort at registrere.
Start
EAC og læg en audio-cd i dit drev. Du vil nu få en oversigt over de
numre der er på cd’en. Vælg de ønskede ved at holde control nede
samtidig med at du klikker.
Gå nu i menuen EAC|options og vælg compression
options. Find her det wave-format du vil have musikken lavet om til. Er
du i tvivl kan du vælge MP3 og 192 kBits/s 44.100 Hz stereo. Dette
burde give en ganske god lydkvalitet. Vælger du et mindre tal er
kvaliteten ringere, større omvendt. Mindre end 128 kBit kan normalt
ikke anbefales.
Gå
nu i Action|Copy selected tracks og vælg hvor dine filer skal være på
harddisken, start og sæt kaffe over. Alt efter hvor hurtig din maskine
er og hvor meget musik du har valgt, burde dine filer ligge på
harddisken når kaffen er klar.
Musikken er nu klar til at blive sendt som mail. Er
filerne for store, kan du forsøge at pakke dem noget mere ved at vælge
en højere komprimeringsgrad (= lavere kBit/s)
Afspilning af MP3
Du kan enten bruge den indbyggede Windows
Mediaplayer. Har du ikke nyeste version kan du hente denne ved at klikke
på ”Start” i nederste venstre hjørne, og vælge ”Windows update”.
Efter at du er ført gennem en 2-3 vinduer skulle det være muligt for
dig at vælge en ny mediaplayer. Har du ikke det store hul igennem til
internettet kan du ofte finde afspilleren på de nyeste datablades
cd’er. Et alternativ er at bruge WinAmp der kan hentes på www.winamp.com.
Fra MP3 til CD
De
fleste brænderprogrammer kan selv lave MP3 filer om til Waveformatet,
der skal bruges på en Audio-cd. Er dette ikke tilfældet må du gøre
som følger:
WinAmp kan gøre dette for dig hvis du vælger
Options|Preferences, og så beder om at dit Output skal gå til
harddisken (Nullsoft Diskwriter Plug-in). Vælg dine filer og
”afspil” dem til harddisken, -du kan godt nok ikke høre noget
undervejs, men der burde ikke være noget galt.
Nu er det bare at gå i dit brænderprogram og bede
om at lave en audio-cd, og så vælge de filer du har lavet om.
Mange bruger i dag programmet Nero, der selv sørger
for hele processen. Et andet alternativ er programmet Feurio (gratis)
der er specialdesignet til brændig af cd’er.
Links:
Winamp: www.winamp.com
EAC: www.hitsquad.com/smm/programs/EAC/
Nero: www.nero.com
Feurio: www.feurio.de
MP3 codec (en af dem): www.pcmusic.co.za/free_studio/mp3/codecs.php
Denne artikel: frankix.dk
|