Frankix - om musik og edb

Mail til Frankix

Forsiden  ●  Ord om musik  ●  Musiklinks  ●  FolkPhotos  ●  "Tønder"

 

Jodlekursus og Disney

Webwalkeren på nettur

Spil dansk dagen

http://www.spildansk.dk/Home/home.asp

De skriver selv på siden: En stigende globalisering sætter sit præg på de vilkår det "lokale" nationale kunstneriske udtryk får. Det har sin begrænsning at dele sprog og marked med kun fem millioner mennesker. Men det er ikke desto mindre vigtigt, at vi bliver ved med at have danske musikere, der kan bearbejde og formidle de erfaringer, tanker og ideer, der er vores fælles grundlag. Ved at spille dansk musik støtter man også dansk musik - og sikrer musikkens liv, dens beståen og videre udvikling. Opfordringen fra os er derfor klar: Brug den 30. oktober til at give dansk musik et løft.

Musiknet

http://www.musiknet.dk/

Stor samling af adresser på stort set alt hvad der er brug for til den musikinteresserede. Skal du have brændt en bunke cd’er, eller skal du først have fundet et studie til at optage musikken i, findes adresserne her. Sjovt nok kunne jeg ikke lige finde Folkeskolens Musiklærerforening på siderne, men det skyldes måske at målgruppen er musikere der forsøger at leve af deres kunnen uden at undervise? Tjenesten drives af DanMedia.

”Gratis” MIDI-filer

http://files.midifarm.com

Jeg ved ikke om det er fordi det er en amerikansk side, men i oplysningerne påstås det at alle MIDI-filer kan benyttes gratis af private. Jeg tror nu nok at jeg ville have et mindre filter på mig selv når der kommer musik af fx Eagles. Selv om man kan høre alle filer, er der dog den begrænsning på at de afspilles inde i ens browser og at man herefter kan købe den fil man nu vil benytte. Flere af filerne er ganske god kvalitet, når man tænker på MIDI-formatets begrænsninger.

Bella Notte?

http://musik.webdisney.dk/

Hører du til dem der ikke kan huske Lady og Vagabondens spaghettispisescene, eller nærmere den tekst som Dario Campeotto i dag lægger stemme til? Så der dette måske stedet. Ud over de folkekære ”Der er ingen bånd der binder mig” og ”Når jeg ser et stjerneskud” (Nu kan du imitere Bjørn Tidemann), er der et af mere eller mindre kendte tekster, både på engelsk og dansk. Siden er privat, så læs lige infoen nederst i menuen.

Mangler du en tekst?

http://www.letssingit.com/

Der er mange steder på nettet der tilbyder sangtekster. Ikke alle er med lige god funktionalitet, som fx ordentlige søgemuligheder. LetsSingIt er en af undtagelserne ,hvor du kan søge i et ret omfattende arkiv af populærtekster, både via navn på artisten, albummet eller titlen. Desværre er denne side, som så mange andre også er, skæmmet af pop-ups. De sidste kan du klare ved at gå ind på http://toolbar.google.com og installere den sidste version af søgebar’en. Der er en ret effektiv pop-up stopper..

MUFA

http://grupper.bf.dk/mufa/mufa.htm

Faggruppen for musikbibliotekarer har også en hjemmeside. Jeg løb ind i den da jeg skulle finde ud af hvilken musik der hørte til en bestemt reklame. Selv om siderne er fyldt med diverse referater etc. Er der altså lige den spalte med ”Musikken til..” hvor du kan læse at den musik der bliver benyttet i reklamen for Lätta er Small Faces gamle Itchycoo Park. Hvis du skal lave en popquiz er der stof nok at låne af her ;-)

Jodlekursus

http://www.jodelkurs.de/deu_index.html

Man bliver ofte overrasket over hvad folk kan finde på at lægge på nettet. Men her er altså et komplet kursus i jodlen med noder og lydeksempler. Det må være ret udbredt hos vor sydlige nabo, i hvert fald hvis man zapper på tyske satellitkanaler en lørdag aften. Der er mindst 4 kanaler der spiller heimatsmusik udført af folk i lederhosen og dirntelkjoler. God fornøjelse.

 

Og du kan læse denne artikel på http://frankix.dk med klikbare links.

 

 
 

Hit Counter