Webwalkeren slår til igen
Dansk Cubaseforum
www.cubaseforum.dk
Frontsession i Aarhus har taget initiativ til et
webbaseret dansksproget CubaseForum. Det kommer for nogle næsten som
sendt fra himlen, da mange er ved at skifte fra Arvekonkurrenten Logic,
der nu kun fås til MacIntosh, og over til den nye CubaseSX. Den sidste
kommer der endelig en anmeldelse af i næste nummer – den dansk importør
har ikke kunnet finde postkassen. Selve Cubaseforummet ser i skrivende
stund ud til at blive særdeles interessant, med relevante indlæg og
svar, både for begynderen og den meget erfarne bruger.
Webattack
www.webattack.com
Et meget omfattende sted med software, organiseret
med afdelinger både for shareware og freeware. Siden er speciel, da der
er særdeles gode søgemuligheder. Kigger du under Freeware og
Multimedia, er der en pæn samling af lydprogrammer der er lige til at
hente og installere. De er alle anmeldt og vurderet efter kvalitet (man
behøver ikke være enig!), så du kan nøjes med at gå efter det
bedste.
Audacity igen
audacity.sourceforge.net
Jeg ved godt at jeg tidligere har skrevet en længere
artikel om dette program (se på www.frankix.dk),
men da der er kommet en del respons på artiklen vil jeg ikke undlade at
nævne at læseren bør følge med på programmets hjemmeside, da der er
kommet en del opdateringer siden den første artikel. Hvis du mener at
den udgave du har installeret ikke er helt stabil, bør du helt klart prøve
at hente en nyere udgave.
Piano.dk
Er faktisk firmaet Juhl-Sørensens hjemmeside. Du
behøver ikke være specielt interesseret i flygler for at kigge forbi
(men det hjælper). Siden er fyldt med tilbud om at ”teste” flygler,
at kommer til gratis koncerter, og en del nostalgi fra tidligere
Steinway konkurrencer.
Frekvens.dk
Frekvens.dk
Ja det er rigtigt. Modtag alle radiostationerne via
din internetforbindelse. Nu vil du måske sige at du kan høre radio i
forvejen, men sådan er det ikke helt. På Færøerne hører alle fx
fiskerinoteringerne kl. 12.30 og i Spanien er det sikkert noget med
hvornår man får regnvejr. Men du har adgang til en lang række danske
og nordiske radiostationer og et pænt udvalg fra en del andre lande,
hvis du vel at mærke har en nogenlunde god internetforbindelse.
Skjaldenes
bibliotek
www.skjaldesang.dk
For de der holder af traditioner og gerne vil
studere mangfoldigheden i vores fortid, er det værd at kigge på
skjaldesang. Her ligger tekster og mange noder til en stor samling der
består af: sange skrevet til/om liverollespilsscenarier/-personer,
sange sunget til liverollespilsscenarier, sange som indeholder elementer
fra rollespilsverdenen/middelalderen, sange som fortæller en spændende
historie.
Lieder mit Midi
Melodies
ingeb.org
Hvis du en dag skulle driste dig til at prøve noget helt andet på
nettet har du chancen her. Det er ikke så mange tyske steder man
normalt besøger, men her er der virkelig indhold for pengene. Masser af
tekster fra hele verden, men selvfølgelig en god samling du kan bruge når
du finder dine lederhosen frem ;-)
|