Diskussion og netdebat
Jeg har tidligere i disse spalter berørt emnet,
men da der er ved at komme mere gang i erfaringsudveksling inden for
musikfaget, får I lige en rundtur igen.
Skolekoms konferencer
Først
og fremmest: Skolekom er gratis for undervisningsverdenen og hvis din
skole ikke er på, eller hvis du ikke har adgang, så kan du henvende
dig til din skoles ansvarlige. Det er der lærerne diskuterer deres fag
og deres undervisning og søger løsninger på problemer af teknisk art.
Der er det seneste år kommet en meget mærkbar stigning i aktiviteten på
stedet og der findes nok ikke noget tilsvarende for (undskyld udtrykket)
”almindelige” danske lærere.
Da der dagligt kommer indlæg kan det betale sig at
følge denne gruppe ofte.
Musikkonferencen for grundskolens lærere ligger
under Lærere|FSK|Fag-emner FSK. En lignende konference du kan følge
med i, findes under gymnasieafdelingen.
Usenet
Vi
du lidt længere ud i verden, må du på usenet og deltage i det der
hedder nyhedsgrupper. Disse nyhedsgrupper har i princippet deltagelse af
alle på hele internettet. I praksis er der dog lavet en hierarkisk
opdeling så selv meget begrænsede interesseområder har adgang.
Antallet af nyhedsgrupper du har adgang til afhænger normalt af hvilke
internetudbyder tilbyder. Normalt ligger antallet i området mellem 30-
og 50.000. Jeg vil her omtale nogle enkelte af de danske grupper.
dk.teknik.lyd – er som navnet siger en
gruppe der handler om lydteknik. Gruppen er ret aktiv, men indholdet er
ofte af meget ”grundlæggende” teknisk art, såsom at en ikke kan få
et eller andet til at virke, og mangler en driver til et eller andet. Hjælpen
kommer ofte hurtigt.
dk.kultur.musik.produktion – er for det
harddiskrecordende folk. Vil du diskutere kvalitet af mixere og diverse
(dyrere) lydkort, kan du med fordel blande dig her. Du kan ofte følge
en del kompetente folk blande sig her.
dk.kultur.musik
- bliver mest brugt til at efterlyse grupper og tekster, og ikke
så meget til det titlen på gruppen egentlig antyder – at diskutere
musik.
dk.kultur.musik.klassisk - er desværre ikke
ret aktiv. Der burde være bedre grundlag for en mere omfattende
diskussion her.
dk.binaer.musik – bruges til udveksling af
musikfiler, men oftest dybt ulovlige i forhold til den danske
ophavsretslov. Sjovt nok er der en del vittige hunde der lægger musik
op. Før jul kunne interesserede fx hente hele Ole Erlings Juleplade.
Engelske – grupper er der masser af. Det
er blot at søge efter dem i sin nyhedslæser og abonnere et stykke tid,
for at se om indholdet er OK. Regn med at nyhedsstrømmen i mange
grupper kan være temmelig overældende, så du skal nødvendigvis have
det store filter på.
Hvordan deltage i nyhedsgrupper - kan du læse om
hos din nyhedsudbyder eller fx i bogen ”Let på net” der er udsendt
gratis til alle grundskoler. Hvis man ikke kan finde den på skolen, kan
du læse den online på nettet. Der link til bogen fra http://frankix.dk
Og så til noget helt andet ;-) Et privat projekt
hvor der indsamles links til hjemmesider for danske bands, fra
hovedsageligt rockafdelingen. Da beskrivelserne er lavet af de folk der
har tilmeldt bands’ene er der ikke en egentlig kvalitetsvurdering af
siderne, men da mængden er ret stor inden for et ret indsnævret tema,
er det ikke svært at finde spændende information.
Der har kørt en del debatter på bl.a. skolekom om
emnet stomp. Dette er ensemblets egen hjemmeside med inspiration og info
om deres musik. Der er også (korte) anvisninger på hvordan man kan
arbejde med emnet i undervisningen, med beskrivelse af uv-planer.
Ny
Microsoft kompressionspakke
I konkurrence med MP3 formatet har Microsoft
udviklet et nyt såkaldt codec der pakker lyd mere og lyder bedre end
MP3. Det betyder umiddelbart at der kan være endnu mere musik på en
harddisk eller en MP3-man end vi er vant til. Det betyder også at det
bliver endnu nemmere (=hurtigere) at hente musik på internettet. Du kan
nemmest finde pakken ved at gå på www.microsoft.com
og søge efter wma (det hedder formatet) og følge et af de første
links indtil du når til windows mediaplayer og utilities. Her skal du gå
til den nye beatversion 8. Vælg fx at hente den del der kan pakke lyd
plus Sonic Foundrys producerværktøj for at prøve.
Som det ofte sker når Microsoft laver noget nyt,
er der en hage ved det hele (nogle vil mene det modsatte). Musikken kan
kodes så den ikke umiddelbart kan videredistribueres. Dette kan være
en fordel for de musikproducenter der vil til at sælge deres produkter
vi a internet, og på den måde kan styre prisudviklingen. Det er jo set
før at et nyt medie giver højere priser. Men prøv selv og døm så.
En
fremragende service for engelsklærere der skal arbejde med
countrymusik. Gå ind på siden, bed om at få lavet en tekst, og vupti
er den klar! Vil du have en mere kan du bare blive med indtil du er helt
tilfreds med ”indholdet”. Hvem bliver den første med en
dansktopsang floskelgenerator?
|