Når lyden skal fylde mindre…
Dansk Sang 4, 2006
Dagens
dimser til musikaflytning ses overalt. Ikke blot unge
mennesker har en musikafspiller med sig, men også de lidt
ældre generationer benytter sig af de små apparater. Det er
ikke unormalt at der på de heftigste, med meget plads, kan
være det meste af en musiksamling, der er lige til at tage
med hvor man ønsker det, om det er så er til aflytning i
bussen, eller til afspilning i et musiklokale over et større
anlæg. For at det kan blive muligt at få lyden ind på de små
maskiner, skal der dog bruges at par små ”tricks” for at få
plads til det hele. Med dagens priser på lagerplads, er det
endnu ikke muligt at gemme al sin musik i cd-kvalitet på en
mp3-afspiller. Der går nok nogle år endnu.
Vi snyder øret
Vi
mennesker har selektiv hørelse, og godt for det. Når du fx
som lærer agerer i en større børneflok er det heldigvis ikke
alt du hører. Du indstiller din hørelse til kun at opfange
det vigtigste. Det er hjernen der er trænet til det. Det
modsatte kan du opleve med en mikrofon. Mikrofonen har ikke
samme evne som den menneskelige hørelse til at udvælge og
udskille lyd, så når du optager med denne, får du ofte ”alt”
med, hvilket kan lyde temmelig kaotisk i forhold det du
hører med dit eget øre. Alle lydindtryk er lige kraftige, og
alle blander sig med hinanden.
Det at vi har selektiv hørelse gør også
at vi fjerne information fra fx musik uden at øret
umiddelbart opdager at der mangler noget. Fx kan man slå et
stereosignal sammen til et monosignal når det gælder de
dybeste toner, her har vi nemlig ikke meget
retningsfornemmelse. Hvis der er kraftig lyd i
mellemtoneområdet, der hvor vore stemmer befinder sig, kan
man fjerne den information der ligger over og under. Øret er
fx heller ikke særlig følsomt for de høje toner hvis
musikken er svag. Som du nok kan se, er der mulighed for at
få lyd til at fylde mindre, uden at øret opdager noget.
Der er en forskel
Alt efter omstændighederne er det
muligt at høre forskel på lyd der er komprimeret og lyd der
ikke er komprimeret. Hvis du har en billig mp3-afspiller med
billig elektronik og dårlige høretelefoner, er det måske
ikke så nemt som hvis du slutter et af de bedre apparater
til et godt hifi-anlæg. Det handler om at finde grænsen for
det acceptable i forhold til komprimeringsgraden. I det
følgende vil nogle af de mest gængse formater blive
gennemgået.
Mp3
Dette
er nok det mest velkendte format, der har været de-facto
standard i mange år. Når vi taler om komprimeringsgrad har
standarden her været 128kbps, hvilket henviser til den
datamængde som musikken flyder, altså her 128 kilobits per
sekund. For at sige det lige ud, lyder mp3 ikke særlig godt
ved denne komprimeringsgrad. Der er fjernet for meget
information, og resultatet er manglende rumfornemmelse,
manglende dynamik og i det hele taget udpræget lyttetræhed.
Der kan rettes lidt op på dette ved at kode sin lyd med
variabel bitrate – dvs. at når musikken har megen
information bliver der lukket op bits’ene og modsat i mindre
komplekse passager. Hvis mp3 formatet skal lyde blot
nogenlunde skal du op i mindst 192kbps og gerne højere, men
så fylder dine filer til gengæld også noget mere. Vær
endvidere opmærksom på at ikke alle mp3 encodere (det lille
program der komprimerer lyden) er lige gode. P.t. er det
bedste valg den encoder der hedder Lame.
Wma
Dette er Microsofts version af et
lydkomprimeringsprogram. Da det er indbygget i alle moderne
windowscomputere er det nemt at få fat på, og komme i gang
med. De fleste, eller mange, mp3 afspillere understøtter wma.
Wma har sin force ved højere komprimeringsgrader,
Sammenlignet med mp3 får du ved samme bitrate bedre
kvalitet, eller omvendt kan du vælge en lavere bitrate for
samme kvalitet som mp3, hvilket betyder mindre filer og
hermed plads til mere musik ved samme kvalitetsniveau. Dette
gælder dog kun når det er de lave bitrater. Kommer du op
over 128kbps er mp3 ofte lige så godt, eller endog bedre.
Wma understøttes direkte af Windows
Media Player. Du kan dog selv bestemme over den kvalitet du
vil have, men mere om det senere.
AAC
Dette er Apples bud på komprimering af
lyd. Du kender det måske fra de små iPod maskiner, der nok
er noget af det mest populære livsstilsprodukt blandt unge
mennesker. Det betyder ikke nødvendigvis at iPod’en er det
der lyder bedst – prøv fx at sammenligne med Creatives
dimser, og du vil blive overrasket!
AAC er et særdeles effektivt værktøj
når det gælder om at få musikken til at fylde så lidt som
muligt Ved de helt lave bitrater, der ikke lyder alt for
godt, er aac nok det bedste der i dag kan benyttes. Skal du
lidt højere op i kvalitet går fordelen dog også fløjten her,
så i dette tilfælde er der også frit valg på hylderne.
Skal du prøve AAC er det nok nemmest at
hente gratisprogrammet iTunes, der en pendant til Windows
Media Player. Hvad der er bedst af disse er, som altid, en
smagssag, men hvis du ikke lige har en iPod er det ikke
særlig sandsynligt at din maskine kan afspille dette format.
Tabsfri komprimering
Ligesom du måske kender ti at zippe
filer på din computer, kan du også pakke lydfiler – det er
ikke ret godt med zip, så her skal andre metoder til. Der er
dog ikke mirakler at hente her, men dog lidt.
Indtil for nyligt har de mest benyttede
tabsfri formater være FLAC og APE. De er begge gratis at
hente og benytte og kan pakke dine lydfiler ned til mellem
halvdelen og to tredjedele af det originale. De understøttes
stort set ikke af nogle af de bærbare afspillere, så du skal
sandsynligvis bruge din computer i stedet.
Dog er der en undtagelse. Du kan i
Windows Media Player lave en indstilling der gemmer musikken
tabsfrit. Heller ikke her skal du forvente mirakler, kun
bedre lyd, der fylder en del mere end det du er vant til.
Regn med at en cd vil fylde omkring 300Mb hvor den i kraftig
pakket tilstand vil fylde omkring 50Mb alt efter kvaliteten.
Hvis du i stedet bruger iTunes fra Apple har du en
tilsvarende funktion med formatet Apple-lossless.
Hvis du vil vide mere i detaljer om de
forskellige Media Players kan du søge p den engelske
WikiPedia, hvor der er detaljerede beskrivelser af de
fleste.
Hvad skal jeg vælge?
Det mest oplagte format at vælge i dag
er wma i en komprimeringsgrad omkring de 128kbps. Her er der
et pænt forhold mellem lydkvalitet og størrelse. Desuden er
du ret sikker på at formatet kan afspilles af de fleste
maskiner. Skal du være helt sikker på at dte kan afspilles,
skal du vælge MP3 i så høj en bitrate som du mener at have
plads til. Har du mere lagerplads kan du overveje at gå op i
bitrate eller vælge et af de andre formater.
Sådan – med CDex

Dette lille program er gratis og kan
bruges til de fleste af de funktioner der omtales i denne
artikel. Hent programmet, installér og indstil, sæt en cd i
dit drev og du er kørende. Du kan bestemme dit format i
Options|Settings|Encoder. Programmet kan bringes til at
hente din musik fra en cd og gemme den direkte som
komprimeret lyd.
Sådan – med Windows Media Player

Sørg for at have den seneste version på
din maskine, det er p.t. version 10. Gå i
Funtioner|Indstillinger|Kopier musik fra cd. Her kan du
vælge mellem wma, mp3 og tabsfri kompression. Når du lægger
en cd i dit drev foregår resten stort set pr. automatik.
Links
CDex, gratisprogram til at hente lyd
fra CD’er til komprimering:
http://www.free-codecs.com/download/CDex.htm (det er
lidt usikkert hvor det p.t. kan hentes, men dette sted er
ret sikkert – desuden følger Lame encoderen med)
iTunes fra Apple
http://www.apple.com/itunes/
Windows Media
Player fra Microsoft
http://www.microsoft.com/windows/windowsmedia/default.mspx
Codec pakker – pakker med de
programmer der kan kompimere lyden. Blandt de pakker der
ligger på dette link kan K-Lite anbefales.
http://www.free-codecs.com/Codec_Packs.htm
Flere oplysninger om de forskellige
Mediaplayere (på engelsk)
http://en.wikipedia.org
|