Min musikcomputer 3

Hjemmebrænderiet

Fra ide’ til CD

Udstyr igen igen?

Kravet til udstyr er ikke svingende, kun voksende. Til lydredigering vil jeg henvise til tidligere artikler omkring det grundlæggende udstyr. P.t. (starten af ´98) hedder det bedste køb en PC 200MhxK6, 32 Mb Ram og Ultra DMA Harddisk. Køb gerne harddisken så stor som muligt, og gerne mere RAM. De fleste CD-brændere på markedet i dag er udmærkede, også de der koster under 3.000,- kr. Forskellen til de dyrere har ofte noget med brændehastighed etc. at gøre. Den eneste overvejelse jeg ville gøre var at investere i en CD-RW, en brænder der også kan benyttes til "genskrivbare" CD’er.

M.h.t. lydkort er sagen lidt vanskeligere. Med chance for at få det halve kongerige på nakken, vil jeg ikke anbefale musikfolk at købe Creative’s lydkort (SoundBlaster). Hvor fremragende de end er til spil, kommer mange ud for store problemer ved harddiskrecording med disse lydkort. Der findes billigere (og dyrere) alternativer, der vil give mere tilfredsstillende resultater.

Formater

Den lyd der ligger på den CD du propper i dit stereoanlæg, er en såkaldt digital lyd. Den svarer nøjagtigt til den indstilling du laver, når du indspiller på computeren med det der hedder 16bit, 44Khz, stereo. Med det rette program kan du direkte hente lyden fra en Audio-CD, til computers harddisk, og arbejde videre med den (for god ordens skyld: det er ikke sikkert det er tilladt), og derefter overføre musikken til en ny CD. Det rigtige udtryk hedder: at rippe. Den lyd du får fra dit MIDI-udstyr kan derimod ikke overføres direkte til en Audio-CD. De lyde der ligger der, enten i din synthesizer, eller på dit wavetablelydkort, skal først "indspilles" så de bliver samlet som fuldt digitaliseret lyd. Det kan selvfølgelig gøres på en almindelig gammeldags dampdrevet båndoptager, og så indspilles videre til din harddisk, eller det kan indspilles direkte til harddisken, hvis dit lydkort kan klare dette.

En rimelig proces er i dag at samlet alle indspilninger i fx CubaseVST eller Musicator, med parallelle MIDI- og audiospor, og så "samle" hele molevitten til sidst når musikken er færdigredigeret.

En anden måde, er at benytte computeren som ren digital flersporsbåndoptager, og så få de "fordele" der er ved at få en mere "liveagtig" indspilning.

Kæden og de svage led

Som nævnt i tidligere artikler, er der flere forhold der kan spolere, selv den bedste musik. Vil du have en klar optagelse af sang mv. er en god mikrofon absolut nødvendig. En mikser med gode mikrofonindgange er næsten uundværlige. Lydkortenes ditto er generelt dårlige, og kun beregnet til de der bruger internettelefoni etc.

Til udgivelse

For at kunne samle sine Waves/digitaloptagelser, følger der med brænderen et program til redigering af selve det der skal ligge på CD’en. Du kan her bestemme rækkefølgen og hvor stort mellemrum der skal være mellem de enkelte spor. De almindeligste programmer hedder Gear og EasyCDCreator. De er begge nemme at have med at gøre, og er hurtige at arbejde med i det daglige. For den mere avancerede CD-producer er det måske værd at overveje et mere avanceret program. Nogle kender måske Steinberg Wavelab, som i den seneste version også kan brænde CD’er, ud over at redigere audio.

Hvad med kopier?

I "gamle dage", da en lærer var noget der stod bag et kateder, og da det kun var mændene der kunne sætte film i 16mm fremviseren, blev en båndkopi ofte "beriget" med både sus, wow og forvrængning. Disse tider er ovre med CD-brænderiet. Her er en kopi i princippet en nøjagtig kopi af originalen, da hele processen foregår i det digitale domæne. Det eneste du skal være opmærksom på, er at brændbare CD’er er forskellige. Der kan opstå problemer med at andre drev kan læse de hjemmebrændte hvis du: a; har brændt med for stor hastighed, b; har brugt for billige skiver (se efter om de er grønne på brændesiden), c; hvis du sætter fingre på den sarte overflade.

Forbrydere in spe?

Nu er det sådan, at selv om alt kan lade sig gøre, må man gøre det. Musik er lavet af nogle mennesker, som har rettighed til netop deres egen musik. Nogle lever sågar af det. Det er ikke tilladt uden videre at indspille en CD med dit sammenspilshold, og distribuere den til børn og forældre, hvis der fx er så meget som antydning af et nummer der er lavet af mennesker der ikke har været døde i under 70 år. Du skal altid spørge om lov, og eventuelt betale dig fra det. Gode steder at spørge er hos N©B (Nordisk Copyrigth Bureau) eller eventuelt hos Coda. Der er udarbejdet tariffer for publisering af fonogrammer, som disse kan oplyse om. Du kan som hovedregel regne med at lisså snart noget materiale kommer ud over skolens dørtærskel, er der regler omkring offentlige rettigheder. Er du i tvivl, foregår en løbende diskussion om emnet i bl.a. musiklærerkonferencen på FcSkolekom (dette var en skjult reklame). Du kan også hente flere oplysninger på http://www.ctu.dk, hvor en on-line udgave af bogen "Hvad må jeg?" kan hentes gratis. Der er desuden et spørgepanel der svarer på specifikke problemer.

Mit budget for 100 CD’er

Hertil kommer betaling af rettigheder, computer, mikser, og ikke mindst tid.