Frankix - om musik og edb

Mail til Frankix

Forsiden  ●  Ord om musik  ●  Musiklinks  ●  FolkPhotos  ●  "Tønder"

 

Artikel fra Dansk Sang 5, 2007

Lav Podcasts med video til andres dimser

Jeg har tidligere vist hvorledes man nemt kan lave sine egne PodCasts med lyd, mens det har været lidt mere besværligt når der er video med i spillet, i hvert fald hvis man selv vil have fuld kontrol med sine videoer og de kanaler hvor de bliver udgivet.

Hvis du vil slippe for det lille besvær der er her kan du prøve et af de gratis blog-steder fx blogger.com. Ellers læs videre her.

Det du kan efter at have læst denne artikel er:

  • Lægge dine videoer på nettet

  • Integrere dem i en nyhedskanal

  • Gøre det muligt for andre at abonnere på din kanal

Gøre det muligt for andre at se og høre dine udgivelser på computeren eller på fx en Ipod eller lignende

Forudsætninger

Du skal være ejer af et websted med php, men du behøver ikke at kunne programmere. De fleste der læser denne artikel har allerede sådan et websted. Hvis du er oprettet som lærer på SkoleKom/Sektornet har du et websted på person.emu.dk. Adressen på det er således: http://anders.and.person.emu.dk hvor du skifter andebybeboeren ud med dit skolekom-navn. Hvis du hellere vil have det liggende et andet sted har de fleste udbydere ret billig hotelplads med denne funktion. Hvis du vil til at lave undervisnings og instruktionsvideoer skal du nok sikre dig at der er rigeligt med plads til dem på nettet. Et alternativ er at du lægger dem på YouTube og så linker til dem, men så ligger de altså ikke på dit eget sted og du får problemer med at andre kan modtage dine videos på fx Ipod’en.

 

Først skal du hente

Du skal bruge en gratis programpakke der hedder ”Broadcast Machine”. Den ligger på http://www.getdemocracy.com/broadcast/

- og du kan altid søge på den da den også ligger andre steder.

Når du har hentet pakken skal den pakkes ud da den er zippet. Lad filerne ligge i den folder der hedder ”bm” da det netop er den du skal bruge om lidt. Du skal nemlig lægge den op på dit websted.

Op på nettet

Start din FrontPage op og log ind på dit websted. Du skal nu finde mappen på din computer og trække en over på dit websted i mappen filer tv. Det kan tage lidt tid, da der er meget der skal med, men vent blot. Bruger du ikke Frontpage kan du benytte et FTP-program som FileZilla (også gratis). Her skal du huske at lægge din ”bm” mappe i den folder der hedder /home/www/ da det svarer til det sted der er roden når du logger på med FrontPage. Hvis du bruger andre udbydere kan det godt være lidt anderledes mht. placeringen. Her må du spørge dig frem.

 

 

 

Klar start parat

Nu er du klar til at udgive dine videocasts. Først skal du have dine videoer op på din hjemmeside. Lav en mappe, kald den fx video, og læg dem op i mappen på samme måde som du gjorde med Broadcast Machine. De skal helst være i mp4 eller wmv format (mere om dette senere). Du kan også gøre dette direkte fra BM, men her er der begrænsninger i filstørrelsen, så det er nemmest at lægge dem et separat setd idet mindste når du laver video. Herefter skal du gøre følgende.

  • Log dig in på BM og kør de indledende øvelser med password etc. (det kan være svært at finde den lille log-in knap.
  • Herefter kommer du ind på et skærmbillede der ligner dette
  • Her skal du nu lave en ny ”Kanal” under Channels. Find et sigende navn. Sørg for at du i settings i hvert fald sender RSS og og Itunes feeds.

.

 

  • Når du har lavet din kanal skal du til at proppe ”udsendelser ind. Gå til menuen” Publish” og vælg ”Link to the File” som fx kan være http://anders.and.person.emu.dk/videos/andersine.wmv, hvor den fuldstændige sti og det rigtige filnavn er angivet. Sæt endvidere hak i den kanal filen skal sendes til og angiv at det er en video hvis du bliver spurgt på det skærmbillede der følger efter din publisering

 

 

 

Gå nu til forsiden og se om din kanal er kommet frem. Her kan alle så abonnere på din kanal og få sendt nyhederne automatisk til din ITunes hver gang du laver en ny post. Brugeren kan endvidere vælge om det er til ITunes eller et almindeligt RSS feed der skal abonneres.

Jeg vil på http://frankix.dk lave et par kanaler. Der vil bl.a. komme en med små videovejledninger til gratis lydbehandlingsprogrammer. God fornøjelse.

 

 
 

Hit Counter