Frankix - om musik og edb

Mail til Frankix

Forsiden  ●  Ord om musik  ●  Musiklinks  ●  FolkPhotos  ●  "Tønder"

 

Webwalkeren – On your way! Be brave and true!

Dansk Sang 5 2003

On your way! Be brave and true!

www.vokslevfriskole.dk/gammeldansk_paa_engelsk.htm

Overskriften på rubrikken henviser til en kendt dansk sang der er oversat til engelsk! På Vokslev friskole holder man en udmærket linksamling ved lige, samt deler ud af en del resurser til offentlig brug. Her er der lavet en nydelig lille samling af danske sange oversat til engelsk. Du kan finde lige fra ”There is a lovely land” til ”So blue is the September sky”. Godt initiativ fra Vokslev, hvis andre sider i øvrigt kan anbefales som inspiration for din skole.

Svend Asmussen

www.dumboozle.com/svend/svendex.html

Vores gode gamle, internationalt berømte og stadig aktive, violinist, Svend Asmussen, har også sine fans. Dette engelsksprogede sted giver et overblik over hele hans karriere, lige fra de første år før 2. verdenskrig og til de koncerter han laver i dag. Selv om siderne ikke har det mest fremragende design kan de klart anbefales grundet den meget fine information der er. Ud over teksten er der links til en omfattende diskografi, samt flere lydprøver.

Skolehjelperen

www.skole.no/fag/musikk.shtml

I Norge har man gjort det som mange savner i Danmark. Dette sted handler om undervisning i skolens fag. Forsiden har direkte links til beskrivelser og oplæg til undervisningsforløb der sagtens kan transformeres til danske forhold. Siderne vil klart kunne bruges af alle lærere der underviser i musik i grundskolen mv. De skolehjelperen er et privat foretagende må man også finde sig i enkelte reklamer.  Og så et lille hip: Den danske EMU, der helt klart burde have lignende sider, er let og elegant sprunget over faget musik og har blot henvisning til Infoguidens linksamling, og fagkonsulentens sider, der ikke kan siges at være specielt ophidsende.

DIEM

www.daimi.aau.dk/~diem/dk/indexdk.html

Selv om Dansk Institut for Elektroakustisk Musik ikke har det alt for nemt for tiden, efter at regeringen har fjernet det økonomiske grundlag, kan jeg i det mindste anbefale hjemmesiden. Der er både en dansk og en engelsk udgave af siderne, der (selvfølgelig) indeholder en del facts om aktuelle projekter. Ud over dette ligger der en del musikeksempler til fri afbenyttelse. Selv om siderne måske ikke virker indbydende i populær forstand, er det nogle klart anbefalelsesværdige sider for den der vil bevæge sig ude over mainstreammusikken.

Windows MediaPlayer 9

windowsmedia.com/mg/home.asp?

Måske lidt usædvanligt i disse spalter med henvisning til Microsoft, men alligevel. Firmaet har opdateret deres Mediaplayer til version 9 der er værd at kigge nærmere på. Spiller du meget musik og video på din computer er der kommet nye funktionaliteter til, både i form af bedre lydkvalitet, men endnu bedre i forbedrede værktøjer til organisering af egen musik og vide gemt på maskinen. Desuden bør du prøve at lytte til alle de nye netradiostationer fra hele verden som du kan koble op til. Det angivne link er til en startside hvor der bør være henvisning til de forskellige versioner til de mange udgaver af Windows.

Katrine Nordlands introduktion til middelalder- og renæssancemusik

home19.inet.tele.dk/nordland

Privat dansk hjemmeside med en grundig gennemgang af ældre musikgenrer. Dette er en typisk privat side hvor en enkelt meget vidende person stiller sin viden til rådighed for alle interesserede. Hvis du er lærer og skal bruge temaet i din undervisning skal stoffet helt klart tygges igennem først, men på de anden side er stoffet så godt organiseret at det vil være en overkommelig opgave.

 

 
 

Hit Counter