En større overhaling
Band-in-a-Box 2004 - DS 5, 2004
Dette er ikke en
komplet anmeldelse af den seneste version af Band-in-a-Box
2004, men en omtale af det nye der denne gang er sket med
programmet. Som sagt sker en fortløbende videreudvikling, så
det kan være svært at følge med. Man har da også i tidens
løb bygget ovenpå og ved siden af når der ”lige” har været
en ny funktion der skulle implementeres.
Ny kode
Denne gang har PG Music
taget sig sammen og har nyskrevet det meste af den
bagvedliggende kode til det der hedder 32 bit. Det betyder
for almindelige mennesker at man kan regne med at programmet
fro det første kører hurtigere og mere stabilt, der er
blevet ryddet op, dels at det får nemmere ved at spille
sammen med fremtidige versioner af Windows.
Nyt
design
PG Music har aldrig
været verdensmestre i design af brugerflader, og er det
stadig ikke. Der er dog et eller andet der tyder på at man
nu er gået i gang med den del. Skærmbilledet er stadigvæk
overfyldt, men ikonerne er nydesignede, så de rent visuelt
er nemmere at se på. Nu mangler der blot en større
overhaling, så brugeren kan vælge de funktioner man har brug
for netop ”i dag” som man fx bruger i grafikprogrammer med
forskellig ”værktøjskasser” der kan slås til og fra. Så
næste version måske?
De største nyheder
Der er nu kommet
understøttelse af DirectX instrumenter, så visse software
synthesizere nu kan køre, og synkronisere sammen med
programmet. Det vil også sige at du nu fx kan rendere din
musik direkte til en wavefil, der meget apropos kan komme
til at lyde noget bedre end de sædvanlige standard ting, når
der nu er en lang række nye instrumenter der kan hældes ind.
Der
er også kommet en ny harmonizer til den der synger
flerstemmigt med sig selv i suppe-steg-is sammenhænge – og
der er endda da automatisk pitch korrektion, hvis du ikke
synger helt perfect her. Så Keld kan godt tage Hilda med på
landevejen igen!
En nyhed er også
muligheden for at konstruere blandede stilarter. Dvs man
tage en bossanova basstil og kombinere med en etnisk guitar,
hvis man er til den slags. I hvert tilfælde giver det et
væld af nye muligheder.
En meget nyttig MGP
funktion er også muligheden for automatisk at transponere et
omkvæd eller vers. Nu er der ingen undskyldning for ikke at
synge ”Kloden drejer” rigtigt mere. Kom bare an!
Der er desuden en
mængde mindre forbedringer rundt omkring i programmet. Læs
mere om dette på PG Musics hjemmeside.
Opgradere?
Dette er altid et godt
spørgsmål. Kan det nu betale sig? Hvis du har en af de
senere versioner der kører godt og stabilt, vil jeg kun sige
”måske”. Du har sikkert alt det du har brug for i det
daglige, men hvis du har en installation der ”brager” ned
med mellemrum. Er der sikkert hjælp at hente ved at
opgradere. Er du træt af standard MIDI lydene kan du også
udvide dit lydlandskab med den nye version, men så skal du
sikkert ud at købe nye soft-synts – og det bliver det ikke
billigere af ,men værd at overveje.
Sammenfatning
Det er svært at sige om
den nye version kan ”betale” sig. De største nyheder ligger
under overfladen, og vil du have et mere stabilt program der
er bedre fremtidssikret er version 2004 vejen frem. Prisen
er der ikke meget at sige til. Stadig et meget godt køb! Og
så heller ikke at forglemme at importøren er et at de
firmaer der giver seriøs support – her bliver du ikke ladt i
stikken.
Priser (læs mere på
www.indigo2.dk)
|