Audiotrak MAYA 44USB
Eksternt lydkort til din PC - DS 5, 2004
Hvorfor
nu lige det?
Der er sikkert allerede
et lydkort i din PC – det var med da du købte den, og
hvorfor endnu en box der skal sidde uden på maskinen? Alle
computere kommer i dag med et indbygget lydkort på
bundkortet. Det er i mange tilfælde en udmærket løsning til
”almindeligt” brug; spil og forfaldende musik. Det er endda
muligt at få rimelig fin sourround lyd ud af de nyere
standardlydkort. Alligevel er det ikke sikkert du altid kan
opnå en ordentlig løsning når du laver musik. Et ofte
tilbagevendende spørgsmål er omkring problemer med
synkronisering og lydprogrammer, eller omkring arbejde med
flere lydkanaler.
I sync?
For at få en optimal
løsning når mange dimser skal spille sammen, er det
nødvendigt at lydkortet populært sagt, hurtigt nok kan
reagere på mange impulser. Ofte skal der synkroniseres
mellem mange lydspor. Her er det almindelige lydkort ofte
ikke godt nok, så du skal have fat på et der understøtter
den standard der hedder ASIO, der nu er nået til version II.
Du har sikkert allerede hørt om dette for længst hvis du
arbejder med sequencerprogrammer såsom Logic eller Cubase.
Dette understøtter denne lille box, men det er altså dette
der gør forskellen her, og det der retfærdiggør merprisen i
forhold til tilsvarende æsker der ser næsten ud som denne
her.
Maya
44USB
Vi har her med en lille
box i gennemsigtig plastic at gøre. Der er et fastmonteret
kabel til USB. Derudover er der fire analoge ind- og fire
analoge udgange, samt en kombineret udgang til digital
toslink og analogt headset. De sidste er med minijack,
hvilket er lidt irriterende mht den digitale, da der ikke
følger noget kabel med. Desuden er det ikke smart at stikket
kombinerer de to typer. Når der er signal ud fra et af
stikkene, lyser den lysdiode der sidder inde i det halvt
gennemsigtige kabinet. Jeg har ofte brug for begge på en
gang, men der er bare ikke noget at gøre i dette tilfælde-
Hvis du har en MiniDisk kan du dog spare denne udgift, da
der ofte her følger sådan et med.
Selve lydkortet, eller
nærmere sagt lydenheden, installeredes helt problemfrit
under Windows XP. Det var blot at sætte dyret til, vente
tyve sekunder, og så var den oppe at køre. For at på diverse
kontrolpaneler ind, skal der dog en reel installation til,
så den lavede jeg også (uden problemer)
Lyden
Kortet her når ikke de
store højder i bits. Dvs det er ”almindelig” gammeldags
16bit lyd i 44 eller 48 khz der understøttes. Det første er
det samme som standard audio cd’er gør så det er sådan set
ok. Jeg har prøvet at køre den med diverse forskellige
musikprogrammer, og har ikke været ude for problemer med
kortet. Det meste af tiden har det siddet på en bærbar (!!),
og det er en stor forbedring i forhold til det indbyggede
lydkort. Desuden har jeg sat den på et ret stort
sourroundanlæg. De analoge udgange er helt ok til normal
ikke for kritisk lytning. Det er også muligt at køre digital
ud via toslinken, og her var det endnu bedre. Det var endda
muligt at køre dvd’er på computeren, og høre sourroundlyd på
anlægget, men det virkede kun uden ASIO-driveren, så hvor
aktuelt det er for de fleste, ved jeg ikke rigtigt. Men
lyden er nu en klasse over computerens indbyggede, da det er
konverteren i den anden ende har mest at skulle have sagt.
Hvad så?
Der er enkelte
irritationsmomenter ved denne MAYA. Det fastmonterede USB
kabel er for kort, og det at der er en kombineret toslink og
hovedtelefon udgang er for ringe. Det kan ikke koste mange
knapper at dublere her. Men lyden og hastigheden er en
kraftig forbedring i forhold til det indbyggede lydkort.
Jeg kan forestille mig
en skole der har en række computere, herimellem bærbare. Når
der skal laves ordentlig lyd er det blot at sætte dette
lydkort til computerne, og man er kørende, og det på de
standardmaskiner der ellers er hurtige nok.
Sammenfatning
MAYA er efter min
vurdering pengene værd. Den er værd at investere i, specielt
for de der har en bærbar de vil forbedre lyddelen på, men
også almindelige stationære computere vil have godt at et
pift.
Vejledende pris kr.
1399,- incl moms
Mere info på
http://www.xs-sound.dk/
|