Det
store papkasseshow
Kan lydkort være billige?
Lydkort kan være meget billige. Billige lydkort er også i dag
gode til mange ting, specielt spil og internettelefoni hvor der ikke kræves ret høj
kvalitet. Men hvad nu med den lærer der har ofret sine surt opsparede penge på et
musikprogram til 5.000,- kr? Er det nok at ofre mellem 1 og 2 tusinde danske kroner? I
sidste nummer af dette blad testede jeg et kort i den lidt dyrere ende af skalaen, og der
var "ikke engang" MIDI i det, men alligevel havde det åbenlyse kvaliteter.
Det grå marked
 Du kan selvfølgelig gå ned i superdiscountcomputerforretningen og
spørge ekspedienten til råds. De vil sandsynligvis sælge dig et SoundBlaster AWE64
Gold. Det er også udmærket til spil og lignende, men til seriøst brug er det ikke det
første der faldet i ørerne. Det er udmærket til skolebrug, hvis du kun arbejder med
MIDI, og skal prøve tingene af, men derudover. Så hvad så nu, lille du? Står valget
atter mellem en ny skiboks til folkevognen, eller et nyt lydkort? Jeg har til denne
artikel lånt 2 lydkort af seneste generation, samt et mere traditionelt.
PCI
Det har længe været standarden at alle grafikkort skulle
sættes i computerens PCI-bus. Den er hurtigere end ISA-bussen etc. En del professionelle
lydkort har i længere tid understøttet denne standard. Nu er der imidlertid ved at gå
hul på bylden for mere prisrimelige lydkort med denne teknologi. Fordelen er som sagt
hastigheden. Det betyder bl.a. at MIDI-delen (Wavetables) ikke behøver ligge i en chip
på kortet, men kan overføres fra et sted på harddisken uden tab af ydelse. Samtidig
betyder det også at der kan vælges wavetables efter computerens formåen, og at disse
kan opdateres fx via internet. Altså: har du meget RAM i din maskine, kan du have mere
plads til bedre "lyd".
Papkasserne
 Turtle Beach har begået "Daytona", som ifølge
den store luftfyldte papkasse ca. er kompatibelt med hvad som helst under Windows. Ensoniq
har leveret deres kort i en brun papkasse der absolut ikke reklamerer det mindste for
produktet. Den skulle have samme funktionalitet som Daytonaen. Begge har wavetable på
harddisken, stereo surround (?), de sædvanlige ud- og indgange. Ensoniq’en har ikke
nogen programmer bundlet med, kun drivere (næsten befriende), mens Daytona har de
sædvanlige talende kalendere og diverse musiksoftware. Nævnes skal MIDI orchestrator
Plus, med både sequencer og noder. Til sammenligning har jeg lånt et Malibu (også fra
Turtle Beach) ISA lydkort, der er en direkte konkurrent til fx SB AWE64 Gold.
Installation
 Ensoniq PCI gav ikke de store problemer med
at få hul igennem. Der kan vælges mellem 2 størrelser wavetable på 2 og 4Mb, og en 8Mb
skulle være på vej. De sidste nye versioner kan hentes på Ensoniqs internetsted.
Daytona bruget jeg betydelig mere tid på. Kortet ville ikke "snakke sammen med"
med mit netkort, og det endte med at jeg måtte tage det sidste ud af maskinen. Ifølge
importøren havde han også oplevet problemer med nogle grafikkort. Jeg tror dog ikke at
dette er et generelt problem. Importøren yder da også udmærket hotlinehjælp.
Malibu’en kørte installationen af sig selv, som det skal være.
Lyden
Alle lydkort er sådan set udmærkede. De
største wavetables lyder bedst, mikrofonindgangene suser, så det er som det skal være.
I forhold til SoundBlasteren lyder alle 3 kort bedre (men der skal heller ikke så meget
til). Ensoniq’s 2 Mb wavetable er ikke noget at skrive hjem om, men den på 4 lyder
helt godt, specielt blæserlydene. Daytonaen minder egentlig temmelig meget om Ensoniq,
så den er også OK. Der er selvfølgelig forskelle, men ofte er det mere smag end
kvalitet der afgør preferencerne. Malibou er bedre en end SoundBlaster, men er overlejret
af en del støj og fnidder, der af og til overlejrer lydene. I forhold til prisklassen er
dog på ingen måde graverende. Selve MIDI-lydene, der lyder godt gennemarbejdede er der
dog pænt hul igennem på.
Daglig brug
Mine børn fandt ikke de store problemer med
Warcraft, FIFA98 etc. på nogen af kortene. PCI-kortene er godt ikke lovet fuldstændigt
spilkompatible, men er du ikke "freak" på dette område, er der ingen
problemer. Er du ynder af spil, bør su vælge Malibou. Men det er måske lidt udenfor
denne artikels område.
Det er klart at du ikke får et Steinway til 1.200,- kr.
Klaverlydene dør også i disse udgaver ud før lukketid, -sådan er det. Til prisen lyder
kortene udmærket. De er dog nemme at presse ydelsen ud af! Sæt et
harddiskrecordingsystem op. Lav nogle MIDI-kanaler, det går fint, og derefter nogle
lydkanaler. Der skal ikke vildt mange audiokanaler til før du kan mærke at systemet er
på alvorligt arbejde og pruster som en gammel bryggerhest ude af form, noget som ikke
opleves med fx Events eller Turtle Beach’s dyrere kort.
Ude af takt
På et tidspunkt fik jeg et
"sjovt" problem. Jeg hentede nye drivere til Ensoniq’en omkring juletid
(97). Det gav problemer! Jeg troede at svigermors andesteg havde sløvet rytmesansen, men
mit musikprogram kunne ikke mere holde takten. Efter at have udviklet en større mængde
grå hår, fandt jeg efter nogle dage (??) løsningen. De gamle drivere virkede, da de
blev geninstalleret, de gamle duede ikke! Hvad den højere mening med
"forbedringen" er, aner jeg stadig ikke, men et eller andet sted er der nogen
der ikke her tænkt sig om.
Hvor meget skal man ofre?
Er du seriøs bruger der skal lære et musikprogram at kende, kan
du roligt starte med et af lydkortene i denne test. De giver rimelig god valuta for
pengene, og opfylder basale krav til kvalitet. Lyden er desuden til at holde ud, så det
er OK: Men er du godt i gang og kan dit program, vil jeg nok anbefale at ofre mindst samme
beløb på lydkortet, som på dit musikprogram, og her kommer så oveni endda diverse
MIDI-udstyr.
Konklusion
Både Turtle Beach og Ensoniq kan lave
billige lydkort der er pengene værd. Godt for den er er begynder på musikcomputeren.
Ensoniq PCI ca. kr 1.200,- incl moms
New Musik 8619 0899
Turtle Beach Daytona PCI ca. kr. 1.300,- incl. moms
Malibou 64 surround ca. kr 1.700,- incl. moms
ComArt 3963 6648
|
