Verdens første rockband
Webwalkeren går igen (Dansk Sang 6 2007)
Århus symfoniorkester
http://www.aarhussymfoni.dk/sw401.asp
Masser
af undervisningsmateriale der kan bruges dels til
forberedelse til orkesterets aktuelle koncerter, dels bruge
som inspirationsmateriale i andre undervisningssammenhænge.
Selv om materialet ligger på nettet er det beregnet på at
udskrive (!!) på papir og bidrager som sådan ikke til noget
interaktivt eller til at udnytte de muligheder nettet har.
Næste udgave kan passende, ud over en række ark med
spørgsmål, fx indeholde lydeksempler på de instrumenter der
quizzes i, så der er noget for alle sanser. Men mangler du
nogle uddelingsark, ligger de her, gratis.
Neue Mozart Ausgabe
http://dme.mozarteum.at/DME/nma/nmapub_srch.php
I
Salzburg har de digitaliseret hele den sidste udgave af en
af musikhistoriens største vidunderes værker. Det ligger alt
sammen gratis personlig og undervisningsmæssig brug. Det er
meget omfattende, men det er her alt sammen og er et ikke
mindre end storslået initiativ. Formålet er selvfølgelig at
gøre Mozart endnu mere kendt end han er (kan det lade sig
gøre?) – og derfor dette initiativ. Du skal være klar over
at stedet er meget tidsrøvende hvis du først kommer i gang.
Mozart var meget produktiv!
Er du til tango?
http://www.tango.dk
Nettet
har mange kroge, og dette sted er så absolut en af disse.
Går du rundt med en lille danser inden i, eller er du blot
en der vil lære at danse med følelserne uden på kroppen, er
dette et godt sted at starte. Du er nemlig ikke alene. Du
kan læse alt om de steder i Dk der er aktiviteter og hvis du
mangler specielle sko at danse i, kan det også klares her.
Kan du ikke få nok er det muligt at bestille masser af musik
online, så du kan få rørt futterne hjemme hos dig selv.
Radiostationer fra hele verden
http://www.web-radio.fm/
..
og helt til Nordjylland! Dette amerikanske sted er ikke
just kønt. Det er rodet og med for mange reklamer. Men det
har en enorm samling af links til netradiostationer – for
mange landes vedkommende også lokale. Hvis du er så eksotisk
at du gerne vil høre flamske radiostationer fra Belgien er
der et hav af dem – og de lyder stort set som danske
lokalradioer – og hvis skal høre hvordan det går hjemme i
Svendborg eller Aalborg er der også veje at finde her. De
fleste links virker, ca 80% så der er nok atkomme efter.
Desværre er der ikke en ordentlig søgefunktion – kun
sortering efter land.
Restaurering af gamle plader
http://www.a-reny.com/iexplorer/restauration.html
Det
er ikke kun undertegnede der har drevet den gode sport at
overføre vinyl til cd. Allen Reny har lavet dette omfattende
sted omkring emnet. Det ser ud til at han ved mere om at
overføre og restaurere plader end om at lave hjemmesider,
men lad dig ikke skræmme af dette. Han går hele vejen lige
fra beskrivelse af sit udstyr til en indføring i den
software der er nødvendig. Lyt endvidere til før- og efter
eksemplerne.
Rosslyn Stave Angel
http://www.youtube.com/watch?v=cy2Dg-ncWoY
Musik
genskabt ud fra koder anbragt I en kirke? Nogle kender
Rosslyn kapellet fra Da Vinci kode-bogen, så det er måske
ikke den bedste anbefaling. Alligevel kan du se om det er
seriøst at man ud fra nogle træskårne koder kan genskabe 600
år gammel musik der er gemt af en kult der tilbad Johannes
Døberen. Se videoen der ligger på Utube. Hvis du er mere
nysgerrig er det også muligt at købe en cd med al musikken.
Hvad mon der ligger skjult i de danske
kirker?
Verdens første Rock Band
http://www.purr.demon.co.uk/jack/Music/Rockband/rockband.html
Måske
ukendt på disse breddegrader af os som troede det var Bill
Haley and his Comets der var de første. Det var de ikke! The
Till Family Rock Band var langt forud. Se blot på deres
instrumenter, Lithophoner, der er lavet af materialer fra
præ-præ-historisk tid for omkring 100 millioner år siden.
Flintstones er i denne sammenhæng det rene kuvøseguf! Gå ind
på hjemmesiden og se hvor du kan beskue de overleverede
instrumenter der er ramt af historiens vingesus!
|