At synge i mikrofon er ikke altid helt enkelt....

Det kan nogle gange være en god idé at spille "Unplugged"

Der er linet op til årets store afslutningskoncert. Alle børn fra den frivillige musik er parate til at vise deres bedste for både forældre, naboer samt medbragte pudler og guldfisk. Til lejligheden er skolens store scene endda sat op, og der er sat mikrofoner på alt musikalsk der kan sige noget.
Koncerten forløber da også fint, men alligevel, kommer der en masse kommentarer om at man ikke rigtigt kunne høre noget ordentligt nede i salen. Faktisk var det nok det lille kor der lød bedst, ... og hvorfor kunne guitarholdet ikke synge kraftigere? Der var endda blevet skruet op under koncerten så...
Hvad er der nu sket? Lærerne og elever har alle anstrengt sig meget, og på scenen lød musikken også godt, men alle siger det var synd man ikke kunne høre noget.

Højttalerne var ellers store..

....og de kan klare en masse Watt, da de også bliver brugt til fritidsklubbens diskotek. Men det er ikke altid lykken. Børnestemmer og discohøjttalere passer ikke ret godt sammen, da det der kommer ud af en barnestemme ikke er beregnet til at blive gengivet af den slags højttalere. De har typisk nogle meget store basenheder og en næsten hysterisk diskant, mens det for stemmer så vigtige mellemtoneområde ikke er prioriteret særligt højt. Det havde været bedre med nogle mindre højttalere der var beregnet til formålet, at gengive stemmer. Det er den gamle historie med valget mellem kvantitet og kvalitet.

Bulder og brag

En mikrofon skelner ikke mellem de forskellige lyde der bliver puttet ind i den. Har man fx hængt 3 mikrofoner op I loftet så de peger ned mod scenen, vil de ud over det man forventer at få forstærket, også opfange lyden fra gulvet, når der bliver trampet og hoppet. Dette kan i mange tilfælde blive yderst generende hvis det bliver forstærket ud gennem 2 højttalere der kan sige noget i bassen.
En mikrofon i et stativ kan også opfange meget uvedkommende. Hvis midtersøjlen på stativet ikke er spændt rigtigt fast og støder mod gulvet, kan der her transmitteres den berømte trampen.

Mikrofoner og akustik

Det menneskelige øre er fantastisk til at skelne mellem lyde og frasortere det "unødvendige" i lydbilledet. Selv forsøger jeg at bruge det som et udvidet akustisk filter over for musikken i supermarkeder. Når man sidder som tilskuer til skolekoncerten sorterer man automatisk meget udenomsstøj fra, hvis det vel at mærke ikke er for meget. Derfor lyder det lille kor ofte bedre, end den sammensætning der er forstærket gennem en flok mikrofoner, fordi man ud over musikken, også får alle fejl og uvedkommende lyde forstærket gennem anlægget. Groft sagt er det sådan at en hvis man forstærker en blokfløjte, går det fint, men er der 2 eller flere, så er der problemer. Ud over det er der den effekt, at man er mere tilbøjelig til at tie stille som tilhører, hvis man møder "ren" musik. Vi er jo vant til at tale når stereoen kører derhjemme.

Syng tydeligt!

Den mest umiddelbare løsning er at smide anlægget et andet sted hen, og lave koncerter "Unplugged" hvor det kan lade sig gøre. Lad være med at give efter for de lærere der påstår de kan få den fedeste lyd ud af skolekoncerten bare der er anlæg nok og de kan få lov at styre legetøjet. I de tilfælde hvor det er nødvendigt med forstærkning er det bedst at bruge mindst muligt i bedst mulig kvalitet. Musikkens kvalitet stiger ikke altid med lydstyrken.
Brug i stedet krudtet på at lære børnene at synge og spille bedre og mere tydeligt, at stå stille på en scene, og være stille når andre spiller. Oveni er der også den sidegevinst at man ikke har så meget der kan gå forkert, at det ikke er teknikken der får overtaget, og at tilhørerne får mulighed for at få en ægte akustisk oplevelse.

Når det så skal være..

Nu vil jeg ikke påstå at alle skolens rockorkestre skal til at spille uden forstærkning. Til meget af den rytmiske musik hører også det velkendte dunk i brystkassen af stortrommen, og brug af mikrofonen som selvstændigt instrument for sangerne. Men stadigvæk skal man ikke gabe højere end gebisset kan skræve. Har man noget rimeligt baggear til at forstærke sine instrumenter, kan man spille gennem dette. Trommeslageren er muligvis også i stand til at banke nok i tønderne til at det lyder af noget. Hvis hun ikke er helt sikker, er det nok heller ikke en fordel at forstærke. Men altså, hvis de unge mennesker kan spille, og man har et ordentligt anlæg, gør det ikke noget der bliver skruet godt op. Er musikken ellers ren og uforvrænget, skal der meget til før nogen får høreskader.

Det er bestemt ikke alle der synger i mikrofon der kommer til at synge bedre af den grund. Bemærk iøvrigt trommemikrofonerne fra Sennheiser. De fås stadigvæk, og er ganske universelle.

3 mikrofoner med henholdsvis kugle-, kølle-, og nyrekarakterstik

Mikrofoner

En sangmikrofon skal være robust, så den kan tåle at ryge en tur i gulvet og blive flyttet med mange gange. Man kan ikke umiddelbart læse af specifikationerne om lyden er god, da fx et stort frekvensområde ikke altid er nødvendigt og ønskeligt. Derimod skal man sikre sig at den er retningsbestemt, så den hovedsageligt tager den lyd der kommer forfra. Dette kaldes ofte nyre- eller supernyrekarakteristik. Har mikrofonen kuglekarakteristik, er den lige følsom for lyd i alle retninger, og til sangbrug med højtalere kan dette give problemer med akustisk tilbagekobling og hylen i højttalerne.
I dag kan man få rimelige sangmikrofoner til under 1000 kr., med god lyd og følsomhed.
Mange skoler har desuden en såkaldt "kormikrofon". Denne er ofte med såkaldt køllekarakteristik, og er følsom for lyd der kommer lige forfra og lige bagfra. De kan bruges til at optage lyd med stor afstand mellem lydgiveren og mikrofonen. De er mægtig gode hvor omgivelserne er rimeligt støjfrie, så de ikke opfanger andre forstyrrende elementer, eller kan bruges til at placere over et større batteri af trommer og slagtøj. Lydkvaliteten er som regel glimrende, da disse mikrofoner ofte er i en lidt dyrere klasse end sangmikrofonerne. De er normalt ikke så gode til at forstærke skolekomedien, som ofte vil gøre sig bedre ved at børnene lærer at komme frem på scenen og tale højere.
Har man specielle ønsker, findes der mikrofoner til mange formål. En stortromme kræver en mikrofon der kan klare høje lydtryk, hi-hat mikrofonen skal helst have noget luft i toppen osv. En ordentlig forhandler kan altid hjælpe med rådgivning her.

Ledninger, stik og stativer

Et smertensbarn for mange lærere er ledningerne. Disse udgør ofte en meget lille del af mikrofonens samlede pris, så man kan lisså godt ofre de 150 kr. det koster at få noget der kan holde. Generelt er alle stik der er lavet af andet end metal meget dårlige. Alt hvad der har med små skruer at gøre falder altid fra hinanden. Man kan i dag få gode stik af metal, med god trækaflastning for ledningen, og som ikke er sat sammen med små skruer. Når man er i gang kan man samtidig få ledningerne leveret i forskellige farver, så det er nemmere at finde rundt i ledningspaghettien.
Trådløse mikrofoner kan være en anden løsning. Hvis skolen vinder i det store lotteri og får råd til nogle af slagsen, skal man inden købet være opmærksom på om de er godkendte af P&T. Det skyldes ikke statsligt bureaukrati, men det faktum at der sidder radiosendere i stadset. Og der er tilfælde hvor det nærliggende plejehjem har kunnet følge alle lydprøver i høreapparaterne! I dagligt brug er de heller ikke altid det mest praktiske, da batterier har det med at brænde ud når man mest har brug for mikrofonen.
Stativer har det med at gå i stykker i de bevægelige dele, fordi de bliver brug til "singback" af skolens håbefulde kommende Elvis´er. Når gevindet ved bommen er slidt op er der et middel: hurtiglim eller Araldit. Ganske vist kan man så ikke dreje bommen, men man har stadig et stativ.
Altså: så få højttalere som muligt. Gode mikrofoner og gode højttalere til stemmegengivelse er et must.