Interview med tidligere udvekslingsstudent Kristian

Kristian var udvekslingsstudent i USA i staten Utah. Han boede i en by som hedder Paradise og ligger i op i Rocky Mountains. Han tog af sted efter 10. klasse. Kristian ville af sted fordi han ville prøve noget andet end de andre og fordi han ville prøve sine grænser af. Inden han tog af sted forventede han at lære sproget meget bedre og lære en ny kultur at kende. Han forventede og håbede at han ville få det til at køre godt med familien og vennerne. Han forventede også at opleve et nyt land og dets mange muligheder.

Kristian syntes ikke at det var specielt svært at blive integreret i familien, fordi begge parter var indstillet på at yde en indsats, for at lære hinanden bedre at kende. Der var selvfølgelig lidt svært i starten fordi han ikke rigtigt kunne tale sproget, så der var lidt svært at kommunikere. Heldigvis lærte han sproget rimelig godt efter halvanden måned så der fra var det hele meget nemt. I skolen var det ikke specielt svært at falde til fordi alle eleverne var meget åbne, og de gik stort set alle sammen hen til ham og spurgte hvor han kom fra og hvorfor han var der. Men efter et stykke tid forsvandt interessen for ham, men til den tid havde han fået nye venner. Det var også svært for ham at vende sig til de store kulturforskelle. Der var F.eks. store forskelle på når de går i byen. Der var han boede skete der absolut ingenting efter midnat. Så når den sidste biograffilm var kørt henover lærredet var der ingenting at lave. At gå i biografen og tage på café var egentlig også det eneste man kunne lave om aftenen. Det kan måske godt syntes lidt kedeligt men det vender man sig til mente Kristian. Når han fortalte sine venner om hvordan det var i Danmark blev de helt chokeret. De kunne slet ikke forstå at man drak og at man blev ude til langt ud på natten.

I skolen blev han behandlet som alle andre elever, der blev slet ikke taget nogle specielle hensyn til ham. Det fik han specielt at føle en af de første uger. Det var i på hans drama hold hvor han skulle opføre et skuespil helt alene på engelsk. Det med skolen tog han dog ikke helt seriøs for de karakterer man får, kan man overhovedet ikke bruge til noget. Så derfor slappede han lidt af med sine lektier og alt det andet kedelige. På skolen gik han på et svømmehold. Det er også der man mødes, og det er på et sportshold at man møder sine venner. I de små byer er der ingen sportsklubber, der er kun dem på skolen, så når man er færdig med sin skolegang bliver man på skolen hvis man skal til sport.

Derovre brugte han 1500 – 2000 kr. om måneden i lommepenge. Det kan måske godt lyde af meget, men når man tit skal i biografen og på café kan det hurtigt løbe op i det beløb. Han brugte også mange penge på sit svømmehold, fordi de skulle til mange stævner, og fordi de skulle købe en masse tøj også videre. Han betalte selv halvdelen af prisen ved hjælp af sin børneopsparing, og så betalte hans forældre resten.

Alt i alt, fik han meget ud af opholdet. Han blev mere moden og han fik meget mere selvtillid. Han syntes dog ikke at han fik set nok ovre i landet. Han fik mange nye venner og han holder stadig kontakt med sin værtsfamilie og venner. Han har endda været ovre for at besøge dem ellers plejer han bare at skrive med dem en gang om måneden ved mail. ´

Kilde: Interview med Kristian.