Frankix - om musik og edb

Mail til Frankix

Forsiden  ●  Ord om musik  ●  Musiklinks  ●  FolkPhotos  ●  "Tønder"

Uganda maj 2005 - billeder fra APICT turen

Billeder fra arbejdstur i Uganda hvor UNI-C uddanner vejledere til det Pædagogiske IT-kørekort i Østafrika. Det foregår lige syd for ækvator i Kampala. Billederne her er lagt op d. 20 maj -- mere på fredag.
 

Det første Ugandiske vejlederhold


Ja her er de -- nyuddannede

Frokosten


Kursistfrokosten er lavet efter supportermodellen: Bare tallerknerne er store nok er det godt. Her er den daglige menu, der består af bønner, dampet banan,ris, kartofler, noget andet stivelse og lidt kylling eller ged. Der er frisk frugt til dessert - og det sidste er absolut høj kvalitet.

Hildas telefonboks


Et fantastisk mix af høj- og lavteknologi. En cyklende telefonboks hvor du kan ringe til dine venner i hele verden. Men hvordan får man nu lige fat på boksen? Ringer man efter den?

Silence?


Dette billede "taler" vist for sig selv;-) Det var helt fint at man også i Uganda kunne finde en lejlighed til at slå et par facts på plads!
 

Jette holder foredrag ;-)


Her holder Jette foredrag for kursisterne. Jeg beklager meget at ikke alle er vågne - men de har fået repeteret "lektien" senere på dagen.

Bujagali vandfaldene


Lige nord for Victoriasøen, ca. på ækvator ligger en række vandfald der er starten på selveste Nilen. Det er måske ikke lige det man forestiller sig med denne flod (Ægypten?), men sådan ser de altså ud.

Nile Special

Selvfølgelig brygger man lokal øl i Uganda. Ikke langt fra Nilen ligger et stort bryggeri, kaldet Nile. Deres øl er ganske fortrinligt og levere i halvliterflasker. Her nydes et ex 50 meter fra Nilen (hvis vand man ikke bruger i brygget!).

Mere arbejde

Jeg bor på Mosa Court i centrum af Kampala. Der er en masse vagter til at passe på os allesammen. I Uganda har man åbenbart samme våbenlov som i USA. Pølen er ikke opvarmet - det er ikke nødvendigt, tværtimod. Som i kan se er det hårdt arbejde at sende SMS'er, der er de lokales foretrukne kommunikationsmiddel.

Ny APICT bil

Vi fik en fornem modtagelse i Entebbe lufthavnen. Projektet her i Kampala har købt egen bil og har allerede fået logo med tilhørende privat parkeringsplads. Billedet viser Jette Risgaard (Alias: Jedi, og medinstruktør) og John Kiiza der er projektleder i Uganda. Det er Jette tv. ;-)

Beviset på at vi arbejder ;-)

Et par situationer fra kursuslokalet i Kampala. Vi har p.t. 20 kursister der "næsten" har lært at komme til tiden. Den anden hvide gut, ud over mig selv, er Torben fra PC-shop DK.

Marabou

I Kampala har man afskaffet duer og gråspurve. I stedet har man Marabouer der sidder i alle træer. Da de er mere end ½m. bare i kropslængde, er det nogle ordentlige fugleklatter de producerer. Til chokoladeelskerne kan jeg oplyse at disse pipfugle er ådselsædere! Uuuuhmmmm!

 
Hit Counter